IBS eller cøliaki? Sådan adskiller de to tilstande sig

Irritabel tyktarm (IBS) og cøliaki kan give nogle af de samme symptomer, men de er to forskellige tilstande. Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor gluten udløser betændelse i tyndtarmens slimhinde. Ved IBS er tarmens funktion forstyrret, uden at slimhinden er beskadiget. Cøliaki kan påvises med blodprøve og vævsprøve, og testene skal tages, før man ændrer kosten.

De to tilstande i korte træk

Cøliaki

Cøliaki er en kronisk sygdom, hvor immunsystemet reagerer på gluten hos personer med en bestemt arvelig disposition. Gluten findes bl.a. i hvede, rug og byg. Reaktionen giver betændelse i tyndtarmens slimhinde, og der dannes antistoffer mod et af kroppens egne enzymer, vævstransglutaminase. Derfor kaldes sygdommen autoimmun. Ved udtalte forandringer forsvinder slimhindens fine fremspring, tarmtrævlerne (villi). Det kan give nedsat optagelse af næringsstoffer, fx jern.

Irritabel tyktarm (IBS)

IBS er en funktionel lidelse. Lægehåndbogen beskriver, at diagnosen forudsætter, at der ikke findes en egentlig organisk årsag. Der er ingen synlige forandringer i tarmen, og blodprøverne bør være normale. Læs mere under hvad er irritabel tyktarm.

Sammenligning i en tabel

Symptomer, der overlapper

Både IBS og cøliaki kan give mavesmerter, oppustethed og løs afføring. Samtidig varierer symptomerne ved cøliaki meget: de fleste har ifølge Lægehåndbogen ingen, få eller uspecifikke symptomer, fx træthed. Derfor kan symptomerne alene ikke afgøre, hvilken tilstand der er tale om. Se symptomer på irritabel tyktarm og typer af IBS.

Lægehåndbogen skriver, at vedvarende løs afføring uden blod og ufrivilligt vægttab bør give mistanke om cøliaki. Cøliaki er desuden en af de tilstande, som lægen tager i betragtning, når der er mistanke om irritabel tarm. Derfor indgår en blodprøve for cøliaki blandt de prøver, der beskrives ved udredning af IBS.

Vægttab uden forklaring, tegn på blodmangel og cøliaki hos forældre eller søskende er tegn, der på siden alarmsymptomer har hastegraden bestil tid hos egen læge.

Sådan udredes cøliaki

Diagnosen bygger på samtale, blodprøve og vævsprøve. Ingen enkelt undersøgelse kan alene stille eller udelukke den.

1. Blodprøve. Man måler antistoffer mod vævstransglutaminase. Samtidig tjekkes det, at der ikke er mangel på IgA, en type antistof, fordi mangel kan gøre svaret upålideligt. I så fald måles andre antistoffer i stedet.
2. Vævsprøve. Hos voksne følges en positiv blodprøve af en vævsprøve fra tyndtarmen, som tages ved en mavespejling (gastroskopi). Under mikroskop vurderes det, om og hvor meget slimhinden er skadet. Hos børn kan diagnosen under visse omstændigheder stilles uden vævsprøve.

Blodprøven kan give falsk positive svar, og derfor skal et positivt svar hos voksne bekræftes med vævsprøve. Udredningen af IBS er beskrevet under sådan stilles diagnosen.

Test før kostændring

Blodprøve og vævsprøve skal tages, mens man stadig spiser kost med gluten. Hvis gluten er skåret fra, før testene er taget, kan svarene se normale ud, selv om der er cøliaki. Derfor bør en ændring af kosten afklares med lægen, før den gennemføres.

Efter en bekræftet diagnose

Hvad der sker efter en bekræftet diagnose, aftales med lægen, som også kan vurdere, om en klinisk diætist skal inddrages. Siden giver ingen kostråd.

Andre tilstande, der kan ligne

Cøliaki er ikke den eneste tilstand, der kan ligne IBS. Inflammatorisk tarmsygdom, infektioner og problemer med at optage mælkesukker eller frugtsukker kan give lignende symptomer. Forskellen mellem IBS og betændelsestilstandene Crohns sygdom og colitis ulcerosa er beskrevet under IBS eller IBD.

Er du i tvivl om symptomerne, så tal med din egen læge, før du ændrer din kost.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.