IBS eller IBD? Forskellen på irritabel tyktarm og inflammatorisk tarmsygdom

Irritabel tyktarm (IBS) og inflammatorisk tarmsygdom (IBD) kan begge give mavesmerter og ændret afføring, men de er to forskellige tilstande. Ved IBD er der kronisk betændelse i tarmen, som kan ses og måles ved undersøgelser. Ved IBS er tarmens funktion forstyrret, uden at der findes synlige forandringer.

De to tilstande i korte træk

Irritabel tyktarm (IBS)

IBS er en funktionel mave-tarm-lidelse. Det betyder, at tarmen fungerer anderledes, uden at der kan påvises en organisk årsag, fx betændelse. Lægehåndbogen beskriver typiske symptomer som mavesmerter eller ubehag, afføring der skifter mellem løs og hård, luftgener og oppustethed. Blodprøverne er normale. Læs mere under hvad er irritabel tyktarm.

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)

IBD er en samlebetegnelse for to kroniske betændelsestilstande i tarmen.

• Crohns sygdom kan opstå hvor som helst i mave-tarm-kanalen, fra mund til endetarmsåbning. Den ligger oftest i overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Betændelsen rammer hele tarmvæggen og kan give sår og indsnævringer. Forløbet veksler mellem forværringer og perioder med få symptomer.
• Colitis ulcerosa er en betændelse i tyktarmens slimhinde. Endetarmen er som regel involveret, og sygdommen kan brede sig opad i tyktarmen. Også her kommer symptomerne i perioder.

Begge sygdomme følges og behandles af læger på sygehus. Årsagerne til IBD er ikke endeligt kendt.

Sammenligning i en tabel

Tegn, der kendes fra IBD

Lægehåndbogen beskriver blandt andet disse tegn ved inflammatorisk tarmsygdom:

• Blod og slim i afføringen. Ved colitis ulcerosa er blodig diarré og stærk afføringstrang hovedsymptomerne. Ved Crohns sygdom er diarréen oftere uden blod, men blødning kan forekomme.
• Feber, vægttab og nedsat appetit. Særligt ved Crohns sygdom i den nederste del af tyndtarmen.
• Blodmangel.
• Symptomer om natten. De nævnes ved svær colitis ulcerosa.
• Gener omkring endetarmsåbningen ved Crohns sygdom, fx revner og bylder.
• Symptomer uden for tarmen, fx i led, hud og øjne.

Ved Crohns sygdom kan symptomerne være diskrete og langvarige, så diagnosen stilles ikke sjældent først et år eller mere efter, at de er begyndt.

Blod i afføringen, vægttab uden forklaring, tegn på blodmangel og feber sammen med mavesmerter eller blodig diarré er alarmsymptomer, som skal vurderes af en læge, også uden mistanke om IBD. Hastegraderne står på siden alarmsymptomer.

Hvorfor kan de forveksles?

Begge tilstande kan give mavesmerter, diarré, ændret afføringsmønster og luftgener. Lægehåndbogen nævner derfor irritabel tyktarm blandt de tilstande, der skal skelnes fra Crohns sygdom, og omvendt vurderer lægen ved mistanke om IBS, om inflammatorisk tarmsygdom kan ligge bag. Symptomerne alene kan sjældent afgøre sagen. Se symptomer på irritabel tyktarm og typer af IBS.

Sådan skelner lægen mellem dem

Ingen enkelt undersøgelse stiller diagnosen. Lægen vurderer symptomer, undersøgelsesfund og prøver i sammenhæng.

1. Samtale og undersøgelse. Lægen spørger bl.a. til blod i afføringen, vægttab, feber, symptomer om natten og sygdom i familien.
2. Blodprøver. Fx blodprocent og infektionstal. Ved IBS er de normale.
3. Afføringsprøve. En prøve for calprotectin kan afsløre betændelse i tarmen og bruges til at skelne mellem IBD og irritabel tyktarm. Afføringen kan også undersøges for infektion, som kan give lignende symptomer.
4. Kikkertundersøgelse med vævsprøver. Lægen ser på tarmslimhinden og tager små vævsprøver, som vurderes under mikroskop. Ved IBD kan slimhinden vise betændelse og sår. Ved IBS er der ingen synlige forandringer.
5. Billeddiagnostik. En MR-scanning kan indgå ved mistanke om Crohns sygdom.

Ved mistanke om IBD henvises man til et sygehusambulatorium for inflammatoriske tarmsygdomme. Udredningen af IBS er beskrevet under sådan stilles diagnosen. Cøliaki er en tredje tilstand, der kan ligne, og som er forklaret under IBS eller cøliaki.

Tal med lægen

Siden kan ikke bruges til at afgøre, hvilken tilstand man har. Er du i tvivl om symptomer, så tal med din egen læge. En mad- og symptomdagbog kan give lægen et overblik over forløbet.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.