Det vigtigste
- Diagnosen stilles ud fra symptommønstret efter Rom IV-kriterierne, ikke ud fra én enkelt test.
- Lægen vurderer også, om der er alarmsymptomer, og om andre sygdomme kan forklare symptomerne.
- Hvilke undersøgelser der er aktuelle, afgør lægen ud fra de enkelte symptomer.
Irritabel tyktarm diagnosticeres ud fra symptomerne. Der findes ingen blodprøve eller scanning, der kan påvise tilstanden. Lægen ser i stedet efter et bestemt mønster, tjekker for alarmsymptomer og vurderer, om andre sygdomme kan forklare det samme. Forløbet begynder typisk hos egen læge.
Diagnosen bygger på symptommønstret
Tidligere blev IBS i høj grad diagnosticeret ved at udelukke andre sygdomme. I dag defineres tilstanden ud fra bestemte symptomer, men lægen vurderer stadig, om noget andet kan ligge bag. Lægehåndbogen skriver, at der ikke findes diagnostiske markører, og at undersøgelserne ofte er normale. Udredningen holdes derfor til et minimum.
Baggrunden findes under hvad irritabel tyktarm er og symptomer på irritabel tyktarm. Der er også en oversigt over typer af IBS.
Rom IV-kriterierne i hovedtræk
Rom IV er et sæt kriterier, som læger bruger til at stille diagnosen. I hovedtræk kræver de:
- Tilbagevendende mavesmerter, i gennemsnit mindst én dag om ugen i løbet af de seneste tre måneder.
- At smerterne hænger sammen med mindst to af tre forhold: afføring (smerterne har forbindelse til toiletbesøg), en ændring i, hvor ofte man har afføring, og en ændring i afføringens form.
- At symptomerne er begyndt mindst et halvt år før diagnosen.
Smerterne må desuden ikke kunne forklares ud fra synlige eller målbare forandringer i kroppen. Ud over kernen nævner Lægehåndbogen støttende symptomer, bl.a. pludselig afføringstrang, en følelse af ikke at være blevet helt tom, slim i afføringen og oppustethed. Afføringens form vurderes ofte med Bristol-skalaen, som er forklaret under afføring ved irritabel tyktarm.
Kriterierne er ikke en selvtest. Det er lægen, der vurderer, om de er opfyldt, og om noget andet bør undersøges.
Hvad lægen typisk spørger om
Samtalen er en central del af udredningen. Typiske emner er:
- hvordan smerterne føles, hvor de sidder, og om de hænger sammen med toiletbesøg eller luftafgang
- hvordan afføringen ser ud, hvor ofte den kommer, og om den skifter mellem løs og hård
- hvor længe symptomerne har været der, og om de begyndte efter en mave-tarm-infektion
- om der er slim eller blod i afføringen
- om der er vægttab uden forklaring, feber eller symptomer, der vækker en om natten
- om nogen i familien har haft tarmkræft, inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki
- om symptomerne ser ud til at hænge sammen med måltider, og hvordan de påvirker hverdagen
Til samtalen kan en mad- og symptomdagbog give et overblik over forløbet over tid.
Undersøgelser, der kan indgå
Hvilke undersøgelser der er relevante, afhænger af symptomerne og af, om der er alarmsymptomer. Ikke alle får alle undersøgelserne.
| Undersøgelse | Hvad den kan vise |
|---|---|
| Samtale og undersøgelse af maven | Lægen gennemgår symptomer og forløb og føler på maven. Ved blødning fra endetarmen kan lægen også føle på endetarmen med en finger. |
| Blodprøver | Fx blodprocent og infektionstal, som kan pege på blodmangel eller betændelse, samt prøver for stofskifte og lever. |
| Blodprøve for cøliaki | Antistoffer mod vævstransglutaminase og en måling af total IgA. Se IBS eller cøliaki. |
| Afføringsprøve | Markør for betændelse i tarmen (calprotectin) og, ved diarré, undersøgelse for smitte. |
| Test for optagelse af mælkesukker | Kan indgå, hvis der er mistanke om, at kroppen har svært ved at optage laktose. |
| Kikkertundersøgelse (koloskopi) | Lægen ser på tarmslimhinden med et fleksibelt instrument og kan tage vævsprøver. Den er aktuel ved mistanke om anden sygdom, ved alarmsymptomer eller ved stor bekymring, og den er ikke ualmindelig i udredningen. |
| CT-kolografi | Scanning af tyktarmen. Bruges i sjældne tilfælde, fx hvis en kikkertundersøgelse ikke kan gennemføres. |
Ved irritabel tyktarm er blodprøverne normale, skriver Patienthåndbogen. Et normalt svar er derfor ikke i sig selv et tegn på, at noget er galt, men lægen vurderer resultaterne sammen med symptomerne. Ændrer symptomerne sig, eller kommer der nye tegn til, tages det op med lægen igen.
Alarmsymptomer ændrer forløbet
Er der alarmsymptomer, bliver udredningen mere omfattende, og en kikkertundersøgelse kan være aktuel. Det gælder fx blod i afføringen, vægttab uden forklaring, tegn på blodmangel, mavesymptomer, der vækker en om natten, og tarmkræft, inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki hos forældre eller søskende. Hastegraderne er samlet på siden alarmsymptomer.
Andre tilstande, lægen tager i betragtning
Lægehåndbogen nævner en række tilstande, der kan give lignende symptomer, og som derfor vurderes i udredningen:
- tarminfektion
- inflammatorisk tarmsygdom, dvs. Crohns sygdom og colitis ulcerosa, se IBS eller IBD
- cøliaki, se IBS eller cøliaki
- problemer med at optage frugtsukker (fruktose) og mælkesukker (laktose)
- divertikulitis og galdevejssygdom
- tyktarmskræft
Listen er ikke en tjekliste til egen brug. Den viser, hvorfor lægen undersøger og spørger bredt, før diagnosen irritabel tyktarm stilles.
Sådan kan man forberede sig
- Notér, hvilke symptomer der er, hvornår de opstår, og hvor længe de har varet.
- Notér afføringens form, fx som type på Bristol-skalaen, og hvor ofte den kommer.
- Find ud af, om der er tarmkræft, inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki i familien.
- Skriv spørgsmålene ned på forhånd. En samling af hyppige spørgsmål findes under spørgsmål og svar om irritabel tyktarm.
Er du i tvivl, så tal med din egen læge.
Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.