Mad- og symptomdagbog – et redskab til samtalen med lægen

En mad- og symptomdagbog er en løbende notering af, hvad man spiser og drikker, hvornår det sker, og hvordan mave og krop har det i løbet af dagen. Formålet er at give egen læge eller en klinisk diætist et konkret overblik, så samtalen bygger på noter og ikke på hukommelsen.

Dagbogen er et redskab til samtalen. Den stiller ikke en diagnose, og den er ikke et grundlag for at udelade fødevarer på egen hånd.

Hvorfor føre dagbog ved irritabel tyktarm?

Symptomerne ved irritabel tyktarm varierer fra person til person og over tid. Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver, at mønstret kan skifte, og at patienter kan blive bedt om at føre kostdagbog. Patienthåndbogen omtaler en dagbog som en måde at holde styr på, hvad man spiser, og hvordan tarmen reagerer i en periode. Lægehåndbogen nævner også dagbøger, når der er mistanke om fødevareintolerans.

Noterne gør det lettere at svare på spørgsmål som disse:

• Hvornår begyndte symptomerne, og hvordan har de ændret sig?
• Hvor ofte kommer de, og hvor længe varer de?
• Hvad skete der i de perioder, hvor de var værst, og hvor de var væk?

Hvis du endnu ikke har læst om tilstanden, kan du starte med hvad irritabel tyktarm (IBS) er og symptomerne.

Hvad kan man notere?

Lægehåndbogen beskriver IBS som en tilstand, hvor både biologiske og psykosociale forhold indgår. Patienthåndbogen nævner, at stress og bekymringer for mange hænger sammen med, at symptomerne melder sig, men at stress ikke regnes som årsag til IBS. Derfor kan det give mening at tage søvn og belastning med i dagbogen: de giver lægen et mere samlet billede.

Er der blod i afføringen, også i små mængder, så vent ikke på dagbogen. Bestil tid hos egen læge.

Skabelon til dagbogen

Skabelonen kan printes fra browseren og udfyldes i hånden, eller kopieres over i et eget dokument. Brug én udgave pr. dag, og skriv datoen øverst.

Måltider og symptomer

Afføring

Dagens baggrund

Sådan bruger du dagbogen

• Spørg lægen eller diætisten, hvor længe dagbogen skal føres. Sundhed.dk skriver blot, at det er i en periode.
• Skriv noterne samme dag, så de ikke bygger på erindring.
• Beskriv det, du oplever, og undlad at gætte på årsager. Fortolkningen kommer senere.
• Medtag også dage, hvor maven har det fint. De er en del af billedet.
• Lad hverdagen være, som den er. Dagbogen skal beskrive den og ikke ændre den. Skift ikke kost, medmindre læge eller diætist har bedt om det.

Sådan tager du dagbogen med til konsultationen

1. Medbring de udfyldte sider på papir eller i telefonen, for den periode lægen har bedt om.
2. Skriv en kort sammenfatning øverst: hvornår det begyndte, hvad der fylder mest, og hvor ofte det sker.
3. Tag en liste over den medicin med, du i forvejen tager.
4. Sig i starten af konsultationen, at du har en dagbog med, så der er afsat tid til den.
5. Spørg, hvad lægen eller diætisten kan se i noterne, og hvad der er næste skridt.

Spørgsmål, du kan forberede til lægen

• Hvilke undersøgelser er relevante, og hvad kan de udelukke?
• Kan symptomerne have andre forklaringer, fx inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki?
• Hvordan stilles diagnosen, og hvor lang tid tager det?
• Er der behov for en henvisning til en klinisk diætist?
• Skal kosten vente med at blive ændret, til udredningen er afsluttet?
• Har familiens sygehistorie betydning, fx tarmkræft, inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki hos forældre eller søskende?
• Hvilke symptomer bør føre til hurtigere kontakt?
• Hvordan og hvornår følger vi op?

Flere spørgsmål og svar findes under spørgsmål og svar om irritabel tyktarm.

Mønstre tolkes sammen med fagpersonen

Når dagbogen er udfyldt, er det fristende at lede efter forklaringer selv. Det kan være misvisende. En fødevare og et symptom kan optræde samme dag uden at høre sammen, og de samme symptomer kan høre til flere forskellige tilstande. Derfor tolkes noterne sammen med en læge eller en klinisk diætist, som kender den samlede sygehistorie og de undersøgelser, der er foretaget.

Det gælder også spørgsmålet om at ændre kosten. Fjern ikke fødevarer på egen hånd for at se, hvad der sker. Kostændringer før en udredning kan gøre det sværere at opdage andre tilstande, fx cøliaki. Foreslår lægen eller diætisten en bestemt kosttilgang, beskriver siden om low FODMAP, hvordan et sådant forløb typisk er opbygget.

Dagbogen afløser ikke kontakt til lægen

Nogle symptomer skal vurderes hurtigt, uanset hvad dagbogen viser. Hastegraderne er de samme på hele håndbogen. Læs mere under alarmsymptomer.

Ring 112 ved:

• pludselige, meget stærke mavesmerter
• store mængder blod fra endetarmen eller opkast med blod
• svimmelhed, besvimelse eller kold og klam hud sammen med mavesmerter eller blødning

Kontakt læge samme dag eller lægevagten uden for åbningstid ved:

• sort, tjæreagtig afføring
• feber sammen med mavesmerter eller blodig diarré
• mavesmerter, der tager til i løbet af timer
• opkastninger, der ikke går over

Bestil tid hos egen læge ved:

• blod i afføringen (også små mængder)
• vægttab uden forklaring
• ændret afføringsmønster, der varer mere end nogle uger
• mavesymptomer, der vækker en om natten
• nye mavesymptomer, der opstår senere i livet
• tegn på blodmangel, fx usædvanlig træthed og bleghed
• tarmkræft, inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki hos forældre eller søskende

Tal med din læge, hvis du er i tvivl. Der er også en gennemgang af typerne af IBS, hvis du vil vide mere om, hvordan forstoppelse og diarré kan fordele sig.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.