Spring til indholdet

Kapitel 12 af 13 Del 3 · Forbered samtalen med lægen

Low FODMAP – hvad er det, og hvordan foregår forløbet?

Opdateret

Det vigtigste

  • FODMAP er en samlebetegnelse for grupper af gærbare kulhydrater.
  • Et forløb har typisk tre faser: udelukkelse, genintroduktion og personlig tilpasning.
  • Kosttilgangen foregår i samråd med egen læge eller en klinisk diætist og først efter en lægelig udredning.
  • Den er ikke tænkt som en permanent kost.
Grøntsager og korn i skåle på en lys bordplade, set ovenfra
AI-genereret billede

Low FODMAP er en kosttilgang, hvor man i en afgrænset periode og sammen med en fagperson arbejder systematisk med bestemte grupper af kulhydrater. Siden beskriver, hvad tilgangen er, og hvordan et forløb typisk er bygget op. Her er ingen lister over fødevarer, ingen opskrifter og ingen kostplaner, og siden tager ikke stilling til, hvilken effekt tilgangen har.

Hvad er en low FODMAP-diæt?

En low FODMAP-diæt er en kost med et begrænset indhold af FODMAP-kulhydrater. Tilgangen er oprindelig udviklet af forskere ved Monash University i Melbourne i Australien, og begrebet FODMAP blev beskrevet første gang i 2005.

Lægehåndbogen på sundhed.dk omtaler low FODMAP på siden om irritabel tyktarm og beskriver det som en kost med et reduceret indhold af gærbare kulhydrater. Om tilgangen er relevant for den enkelte, er et spørgsmål til læge eller diætist.

Hvad står FODMAP for?

FODMAP er en forkortelse af de engelske ord Fermentable Oligosaccharides, Disaccharides, Monosaccharides And Polyols. På dansk er det gærbare oligosakkarider, disakkarider og monosakkarider samt polyoler, også kaldet sukkeralkoholer.

Der er tale om grupper af kulhydrater, som er en stor gruppe stoffer, der i daglig tale kaldes sukker eller sukkerstoffer. FODMAP er altså en kemisk samlebetegnelse og ikke navnet på bestemte fødevarer.

Hvordan foregår et forløb?

Et forløb er typisk delt i tre faser. Længden og indholdet af hver fase fastlægges af fagpersonen ud fra den enkeltes situation.

Fase Hvad sker der?
1. Udelukkelse Indholdet af FODMAP-kulhydrater i kosten begrænses i en afgrænset periode, som fagpersonen fastlægger.
2. Genintroduktion Grupperne af kulhydrater tages ét ad gangen ind i kosten igen, og man noterer, hvordan det går.
3. Personlig tilpasning På baggrund af erfaringerne fra de to første faser sammensættes en varig kost, der er tilpasset den enkelte.

I genintroduktionen kan en mad- og symptomdagbog være et praktisk redskab til at holde styr på noterne og tage dem med til diætisten.

Hvorfor foregår det sammen med læge eller klinisk diætist?

  • Udredning kommer først. Tilgangen er tænkt til brug efter en lægelig udredning. Ændrer man kosten markant, før lægen har set på symptomerne, kan en anden tilstand som cøliaki blive sværere at opdage. Se IBS eller cøliaki og hvordan diagnosen stilles.
  • Kosten er restriktiv. I udelukkelsesfasen begrænses kosten i en periode, og derfor følges forløbet af en fagperson.
  • Symptomerne er individuelle. De varierer fra person til person og over tid, så vurderingen tilpasses den enkelte.
  • Det er lægen, der vurderer, om tilgangen er relevant. Siden kan ikke afgøre, om en low FODMAP-diæt er et rimeligt valg for dig.

Hvorfor er low FODMAP ikke en permanent kost?

Udelukkelsesfasen er tænkt som et midlertidigt trin, og forløbet følges af en fagperson. Derfor har forløbet to faser efter udelukkelsen. Formålet med dem er at ende i en kost, der er tilpasset den enkelte, i stedet for at forblive i den mest begrænsede fase.

Hvad kan man spise på low FODMAP?

Spørgsmålet stilles ofte, også i varianter som „hvad kan man spise til morgenmad?“ og „er havregryn low FODMAP?“. Svaret afhænger af forløbets fase, af mængden og af den enkeltes tolerance, og derfor giver siden ingen lister. Konkrete fødevarer, portioner og alternativer gennemgås af en klinisk diætist, som kan følge op undervejs. Spørg egen læge, om en henvisning er relevant.

Kost ved irritabel tyktarm – og hvad siden ikke indeholder

Kost fylder meget, når man søger om irritabel tyktarm. Siden indeholder hverken opskrifter, kostplaner eller råd om at udelade bestemte fødevarer. Spørgsmål som „hvad skal man spise?“ og „hvad skal man undgå?“ afklares med egen læge eller en klinisk diætist.

Symptomer som oppustet mave og ændringer i afføringen har mange mulige forklaringer, og de bør vurderes af en læge, før man ændrer kosten. Det gælder især alarmsymptomer som blod i afføringen (også små mængder), vægttab uden forklaring og tegn på blodmangel. Her skal man bestille tid hos egen læge og ikke vente på en kostændring. Den fulde oversigt med hastegrader står under alarmsymptomer.

Flere svar findes under spørgsmål og svar om irritabel tyktarm.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.

Kilder

  1. Colon irritabile – Lægehåndbogen på sundhed.dk sundhed.dk
  2. Low-FODMAP diet – Wikipedia en.wikipedia.org
  3. Kulhydrat – Wikipedia da.wikipedia.org

Søg læge, hvis …

Ring 112

  • pludselige, meget stærke mavesmerter
  • store mængder blod fra endetarmen eller opkast med blod
  • svimmelhed, besvimelse eller kold og klam hud sammen med mavesmerter eller blødning

Kontakt læge samme dag eller lægevagten uden for åbningstid

  • sort, tjæreagtig afføring
  • feber sammen med mavesmerter eller blodig diarré
  • mavesmerter, der tager til i løbet af timer
  • opkastninger, der ikke går over

Bestil tid hos egen læge

  • blod i afføringen (også små mængder)
  • vægttab uden forklaring
  • ændret afføringsmønster, der varer mere end nogle uger
  • mavesymptomer, der vækker en om natten
  • nye mavesymptomer, der opstår senere i livet
  • tegn på blodmangel, fx usædvanlig træthed og bleghed
  • tarmkræft, inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki hos forældre eller søskende

Uden for lægens åbningstid kontakter man lægevagten i sin region. Læs kapitlet om alarmsymptomer